Saturday 20 June 2015

Sjove rangler

Min seneste dille er rangler i diverse glade farver :)

Efter at have lavet diverse små bamser med raslebokse, så de kunne bruges som rangle, måtte det være på tide at hækle nogle klassiske rangler. De første to rangler jeg lavede, var en barselsgave til mine venindes kommende tvillinger. Men da jeg først havde lavet de to rangler, kunne jeg ikke lade være med at lave flere som forskellige dyr i nye farvekombinationer.

Jeg elsker at hækle børnelegetøj, hvor man kan lade fantasien få frit løb :) Og ranglerne er et hit blandt de helt små, fordi de er nemme at få fat på pga. den tynde 'krop'. Ørene og snuden giver lidt ekstra at gnaske på :)

Jeg bruger et fast grundmønster (se nedenfor) med en rasle i 'hovedet' og blød 'krop'. Når du har lavet grundformen, er det bare at udbygge med øre, snude, øjne osv. alt efter hvilket dyr der ønskes. Som I kan se på mine foreløbige kreationer, er der ingen grænser for hvad man kan lave.

Jeg er blevet helt bidt og jeg kan ikke lade være med at gå og tænke på hvilket dyr jeg skal lave næste gang. Foreløbig har jeg lavet disse. Og en ny er allerede i fuld gang på hæklenålen...

Slange, pink rabbit og giraf
Bamse
Kat og kanin
De er super nemme og hurtigere at lave.

BASISOPSKRIFT

Jeg har brugt hæklenål str. 2,5 til alle delene.

Materialer:
  • Bomulds garn (nemt at smide i vaskemaskinen)
  • 2.50 mm hæklenål
  • Rasleboks
  • Broderinål til at brodere ansigt og påsy delene

Forkortelser
sc = fastmaske
Inc = 2 sc i 1 sc
Dec = hækle 2 sc sammen

Grundform
(Starter med 'hovedet')
Runde 1: Magisk ring (6)
R2: inc (12)
R3: 1sc, inc (18)
R4: 2sc, inc (24)
R5: 3sc, inc (30)
R6: 4sc, inc (36)
R7: 5sc, inc (42)
R8: 6sc, inc (48)
R9: 7sc, inc (54)
R10: 8sc, inc (60)
R11-17: sc  (60)
R18: 8sc, dec (54)
R19: 7sc, dec (48)
R20: 6sc, dec (42)
R21: 5sc, dec (36)
R22: 4sc, dec (30)
R23: 3sc, dec (24)
R24: 2sc, dec (18)
R25-44: sc (18)
R45: 2sc, inc (24)
R46: sc (24)
R47: 3sc, inc (30
R48-49: sc (30)
R50: 3sc, dec (24)
R51: 2sc, dec (18)
R52: sc, dec (12)
R53: dec (6)
Luk af.

Hvis du bruger ideen vil jeg meget gerne se dine kreationer :)